Regler for valg og valgbistand

Valg til repræsentantskabet foregår hvert andet år – på skift i Øst- og Vestdanmark. Retningslinjerne for foreningen Norlivs rolle under valget er klart defineret.

I forbindelse med valg, er det et vigtigt princip for os, at vi bistår alle kandidater ens. Det gælder både nyopstillere og genopstillere.

Derfor udvikler og producerer vi ikke valgmateriale til enkelte kandidater. Vi agerer heller ikke valgsekretariat for de opstillede kandidater.  

Vi tilbyder dog alle kandidater bistand i forbindelse med opstillingen og udformningen af deres præsentation på vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere, kan du læse foreningens valgregulativ. I valgregulativet finder du reglerne for selve valgets afholdelse, mens du i vores vedtægter finder bestemmelserne for, hvem der kan stille op, og hvordan du stiller op.

Næste valg til repræsentantskabet er i Vestdanmark (Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland) i 2018. I 2020 er der valg i Østdanmark – Region Sjælland og Region Hovedstaden. De enkelte repræsentantskabsmedlemmer er dermed valgt for fire år af gangen.

Sådan stiller du op